Ny karakterskala

 

 

Hvornår træder den nye karakterskala i kraft?

Den nye karakterskala skal anvendes fra efterår 2007. Det vil sige at sommereksamen og efterfølgende reeksaminer og sygeeksaminer foregår efter 13-skalaen, og derefter anvendes den nye 7-trinsskala.

 

Regler for den nye karakterskala

Den nye karakterskala består af 7 trin: 12, 10, 7, 4, 2, 00, -3.
Beståelsesgrænen er 2. Man er altså ikke bestået med 00 eller -3.

13-skalaen og den nye skala svarer til hinanden således:
13-skala   0 3 5 6 7 8 9 10 11 13
Ny skala -3 0 0 2 4 7 7 10 12 12

I forhold til 13-skalen er karaktererne 11 og 13 altså slået sammen til den højeste værdi; 8 og 9 er slået sammen til den mellemste af beståelseskaraktererne, og dumpekaraktererne 3 og 5 er slået sammen til den højeste af to dumpekarakterer.

Kommissionen har undersøgt studentereksamensgennemsnittene og noterer sig at eksaminander der har bestået
efter 13-skalaen med denne oversættelse også har bestået efter den nye 7-skala.

 

 

Beskrivelser tilknyttet den nye karakterskala

Karakter Relationtil ECTS Betegnelse Beskrivelse
12 A Fremragende Ingen eller få uvæsentlige mangler
10 B Udmærket Nogle mindre væsentlige mangler
7 C Godt Adskillige mangler
4 D Nogenlunde Adskillige væsentlige mangler
2 E Tilstrækkeligt Det minimalt acceptable
0 Fx Utilstrækkeligt Utilstrækkeligt
-3 F Helt utilstrækkeligt Helt utilstrækkeligt

 

 

Anvendelse af den nye karakterskala

Man skal bemærke at hvor der i 13-skalaen tales om selvstændighed og originalitet på de høje trin af skalen, så er dette nu ændret så der i stedet tales om målopfyldelse. Det væsentlige begreb er mangler. Hvis den studerende opfylder målbeskrivelsen til punkt og prikke, skal vedkommende have 12. Alt efter hvor mange og store mangler der er i forhold til målbeskrivelsen bliver karakteren lavere.

For at anvende skalaen i praksis, skal man altså for hvert enkelt fag have en målbeskrivelse der er så præcis at det er muligt at se hvornår en studerende opfylder den, og så man kan beskrive mangler i forhold til målene. Man skal endvidere have nogle præcise bedømmelseskriterier der angiver hvordan de forskellige mangler skal vurderes.

 

 

Baggrund for den nye karakterskala

Kommissionen har opstillet fem krav, som skal opfyldes af en karakterskala i dagens Danmark.

1. International anvendelighed .
Karaktererne skal kunne forstås på tværs af landegrænser. Man vil koble det danske vurderingssystem sammen med det europæiske ECTS system. I dette er der fem beståelseskarakterer: A, B, C, D og E, samt to ikke-beståede karakterer: Fx og F. I ECTS-systemet er der endvidere det ideal at beståelseskaraktererne skal være fordelt således A: 10%, B: 25%, C: 30%, D: 25% og E: 10%.

2. Skalaen skal anvendes ensartet i hele uddannelsessystemet, og bedømmelsen skal udtrykke graden af målopfyldelse Man ønsker en styring ud fra formål, snarere end efter et bestemt indhold i undervisningen. Derfor skal karaktererne kunne udtrykke graden af målopfyldelse. Det indebærer at karaktererne skal kunne anvendes til absolutte vurderinger i forhold til de opstillede mål. Derfor skal beskrivelsen af de enkelte karakterer relatere sig til målene og ikke til en relativ placering af eksamenspræstationen i forhold til andre studerende. Man skal altså kun på længere sigt, men ikke til den enkelte eksamen, tilstræbe en fordeling som ovenfor (10%, 25%, 30%, 25% og 10%).

3. Samme skala skal anvendes i hele uddannelsessystemet.

4. Klar trindifferentiering
Antallet af trin og springene mellem trinene i karakterskalaen skal være afpasset således, at valget mellem en karakter og nabokarakteren er udtryk for en sikker differentiering.

5. Mulighed for gennemsnitsberegning.
Skalaen skal altså være udtrykt i tal, ikke i bogstaver som anvendes i nogle lande.

Valget af talskalaen

De ønskede fordelingsprocenter for de fem beståelseskarakterer 10%, 25%, 30%, 25% og 10% afgrænser 5 intervaller:
0-10, 10-35, 35-65, 65-90, 90-100. Midtpunkterne i disse intervaller er: 5; 22,5; 50; 77,5 og 95. For at undgå upraktiske detaljer, og for at få skalen til at gå fra 0 til 100, ændrer man lidt disse midtpunkter, så de bliver til 0, 20, 50, 80 og 100. Og for at gøre det lidt simplere, stryger man et 0. Nu er skalaen blevet til 0, 2, 5, 8 og 10. Men dette var kun beståelseskaraktererne. Hvis man skal have to dumpekarakterer lige som i ECTS-systemet, så kunne man jo lægge dem symmetrisk omkring 0, den laveste beståelseskarakter. Det vil sige at dumpekaraktererne bliver -2 og -5.
Skalaen bliver altså til -5, -2, 0, 2, 5, 8 og 10.

Kommissionen var imidlertid lidt betænkelig ved at bruge 0 som laveste beståelseskarakter og ved at bruge negative dumpekarakterer. Man var bange for at dette kunne gøre det svært for brugerne at anvende skalaen rigtigt. Derfor valgte man at lægge 2 til alle karaktererne. Derved fås den endelige skala:

-3, 00, 2, 4, 7, 10 og 12. (man skriver 00 for at undgå at en snedig person tilføjer et 1-tal foran et enligt 0!)

Det er stadig sådan at man på længere sigt gerne vil opnå en fordeling af beståelseskaraktererne der svarer til ECTS-målsætningen, altså således;

12: 10%
10: 25%
7: 30%
4; 25%
2: 10%

Til den enkelte eksamen skal den studerende vurderes absolut, altså i relation til målbeskrivelsen, mens man på længere sigt forventer en fordeling som ovenstående. Hvordan skal dette kunne komme i stand? Man må forestille sig at styringen dels kan foregå ved målbeskrivelsen, dels ved sværhedsgraden af eksamensspørgsmål . En eksamen der på længere sigt giver for høje karakterer, må man altså regne med har en for uambitiøs målbeskrivelse eller for lette eksamensspørgsmål. En eksamen der på længere sigt giver for lave karakterer, har enten for ambitiøs målbeskrivelse, for svære eksamensspørgsmål, eller også er deltagergruppen for dårligt forberedt til uddannelsen - en mulighed man kan regulere på via optagelseskravene.

En kort præsentation af de nye principper kan ses på denne PowerPointpræsentation
En grundig fremstilling af baggrunden for den nye karakterskala kan ses her: http://pub.uvm.dk/2004/karakterer/kap08.html)